Kim skød denne 24 centimeter høje symmetriske seksender buk i morges (den 17/5) kl. 05.15 – brækket vægt 19,5 kg – Kim så den aftenen før efter lukketid, da han var på vej hjem fra det ”Polske” tårn i lysningen område 6.

Da kom han indefra godset og gik ind i området ved asketræerne ved cypresserne og jeg kunne godt se at det var en fin seksender, så jeg tænkte at jeg ville prøve ham igen næste morgen.

Kim beskriver jagten således:

Bilen blev parkeret ved jagthytten og jeg pürschede derfra og ned af vejen imod T- krydset, og allerede efter kort tid kommer der en mindre buk ud på vejen inde fra område 6 og går ind til godset; så ser jeg helt nede i Dannies område imod ”Skovriddergården” en rigtig flot buk. Jeg lister videre og når ned til der, hvor man går ind til det ”Polske” tårn. Pludselig ser jeg omridset af et dyr inde imellem træerne, hvor jeg så bukken i aftes, jeg lister skydestokken op og får lagt riflen i skydestokken – jeg konstaterer i min riffelkikkert at det er bukken fra i aftes, men jeg kan ikke afgive et skud, da jeg kun har bagkroppen samt hovedet frit, nu tager han et skridt frem og jeg lader kuglen gå, en perfekt bladkugle og efter en kort spurt på 10-15 mtr. ligger han død. (konstaterer senere at hjertet er skudt i stykker)

😊