Sæsonens første fællesjagt blev afholdt med de nødvendige forholdsregler i forhold til situationen omkring Covid-19.
Heldigvis fik vi en dag med rigtig fint vejr, og det blev ikke noget problem, at vi skulle opholde os udenfor hele dagen.
Det blev forsøgt med skånsom afdrivning og selektiv afskydning af de stadig unge fasaner. Det endte med 45 fugle på paraden:
26 fasankokke og 13 høner, 4 pæne gråænder, 1 skovdue og en skade.



















































